Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
GJØNGEHØVDINGEN.
og i en Sang, hvis aandrige Ord og Melodi begge lode til at være en Frugt af Øje-
blikkets Inspiration. Da han kom nærmere, hørte man ham uafbrudt gjentage:
»Gebe Gott, dasz es immer,
Es immer so wåre.«
Rytteren mærkede ikke Fru Elsebeth og hendes Ledsagere, før han befandt
sig i nogle faa Skridts Afstand fra dem. Han standsede sin Hest og syntes at be-
tænke sig; men straks efter red han fremad igjen og hilste de to Damer med Palla-
sken, medens han gjentog sine Vers, denne Gang i mere gjennemtrængende Toner
og med en aldeles forandret Melodi.
»Gud i Vold, I gode
Mennesker!« udbrød han, efter
at Sangen var endt, i en
næsten uforstaaelig
Blanding af Svensk
og Tydsk. »Siden
vi have faaet Fred, kunne vi vel nok ride et Stykke Vej sammen; jeg holder
meget af godt Kompagniskab.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
