Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
287
»Mord og Bøddel!« skreg Manheimer, idet han sparkede til den Nedrullede,
»hvordan dækker Du den stakkels Erik?«
»Strenge Herre!« svarede Karlen, »I regne mig det ikke til Last. Den skin-
barlige Satan maa føre disse Mennesker an, saa vist som Erik fik sin Bekomst uden
Skyld fra min Side. De sidde paa Lur oppe i de høje Træer, for jeg saae Ilden af
Skuddet lysne fra en af de øverste Grene.«
Svend Gjønge havde virkelig benyttet dette Indfald og ladet to af sine Mænd
stige op i Træerne, fra hvilke de beherskede hele Gaarden med Undtagelse ^f en
ubetydelig Strækning nærmest under Volden, medens de selv vare usynlige og dækkede
af Grenene. Manheimer indsaae straks det rimelige i Dragonens Forklaring og lod
sine Folk træde nærmere ind under Volden.
»Vi maa prøve paa et nyt Opspind,« hviskede han til Fændriken, »og denne
Gang vil jeg selv vove Pelsen.«
Efter disse Ord saae man ham gaa langs med Volden og, da han var kommen
et Stykke fra Porten, krybe paa Hænder og Fødder op ad Trappen til Slottet, i
hvilket han forsvandt.
Dragonerne stirrede tavse og forventningsfulde efter, hvad der vilde ske.
To af dem havde listet sig op paa Siden af Volden og draget den Dræbte ned efter
sig. Ved at undersøge Liget fandt man Rytterens Udsagn bekræftet. Det dræbende
Skud var gaaet igjennem Issen og ud af Baghovedet.
Straks efter blev Opmærksomheden ledet hen til Trappen, hvorfra en kvindelig
Skikkelse ilede ned og løb med hurtige Skridt over Gaarden. Den opfindsomme
Manheimer var ifærd med en ny List og havde iført sig Fru Elsebeths Klæder. Idet
han kom ned til Dragonerne, hviskede han til dem:
»Bryder Alle ud i et vældigt Skraal, for at Kjæltringerne hist ovre ikke skulle
høre ham deroppe, om han faar i Sinde at raabe til dem. Saa snart I se, at jeg
begynder at løbe, affyre to Mand deres Karabiner i Luften. Skrig blot og støj, s^m
I kunne bedst.«
Dragonerne adløde uden at fatte Kaptajnens Plan, de skrege som Besatte.
Oppe fra Portalen hørtes Abels dybe Stemme udtale nogle Ord, som bleve aldeles
overdøvede. Midt under denne Larm forlod Kaptajnen sine Folk og begav sig op paa
Volden, modsat den Side af Porten, hvor de tidligere Forsøg vare bievne udførte.
Maanelyset kastede sit blege Skær hen over hans Klædning. Dragonernes Skrig for-
dobledes, eftersom de begyndte at fatte deres Anførers Hensigt. En af dem affyrede
sin Karabin. Kaptajnen ilede hurtigt hen over Volden, synlig for Alle, han udstødte
et ængsteligt Raab om Hjælp og lod, som om han søgte at komme bort, medens han
vedblev at nærme sig Porten. Paa hin Side af Graven herskede en Dødsstilhed.
»Skyd dog, skyd, i Jesu Kristi Navn!« skreg Abel med en Stemme, der gjen-
toges bestandig ængsteligere, eftersom han fattede Manheimers List og saa den truende
Fare komme nærmere; men dette Raab overdøvedes af Dragonerne, der paa samme
Tid afskøde endnu en Karabin. Da Skuddet faldt, sank Manheimer i Knæ, bøjede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
