Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
GJØNGEHØVDINGEN.
fremad og affyrede en Pistol. Før Krudtrøgen havde fordelt sig, krøb han sammen
og lod sig rulle ned ad Volden.
Men fra Porten lød et højt og sørgeligt Skrig, og Abels Skikkelse blev synlig
for Alle; hans hævede Arme bevægede sig krampagtigt, idet han faldt fra Gesimsen
paa Volden og derfra ned i Gaarden foran Manheimer, som stod lænet op til Muren
med den endnu rygende Pistol i Haanden.
Fra den anden Side Graven syntes et Klageraab at besvare den Jubel, Dra-
gonerne udstødte, da de saae deres Fjende bleg og livløs henstrakt paa Jorden. Man-
heimer alene delte ikke den almindelige Glæde; siden han vendte tilbage fra Volden,
var hans Ansigt mørkt og tankefuldt. Fændriken nærmede sig med en Strøm af Lov-
taler. Kaptajnen afbrød ham.
»Det lader til, at det skal være Alvor her,c sagde han. »Siden En kunde
liste sig over, skulle vel flere af disse Sataner ikke være rædde for det samme Vove-
stykke. Vi maa se at komme bort.«
»Jeg grundede nys derover og fandt paa en List, der vil skaffe os af med
nogle af de mest Besværlige.«
»Fortræffeligt!« ytrede Kaptajnen, »lad os høre.«
»Vi stille vore Folk paa hver Side af Trappen, saaledes at Skyggen dølger
dem. Om nu Nogen gaar aabenlyst hen over Gaarden, ville Gjøngerne lægge Mærke
dertil og give Ild paa ham.«
»Det vil sige at dræbe ham.«
»Aa ja, maaske,« vedblev Fændriken leende, »men Ilden af Fjendens Skud
vil tillige give vore Mænd et sikkert Maal at rette deres Karabiner imod, og naar vi
først ere bievne færdige med dem i Træerne, skulle vi bag Brystværnet vel kunne
pille de Andre bort.«
»Maaske!« svarede Manheimer, »men hvem gjøre vi til Offeret for denne Plan?
Har Fændriken selv i Sinde at lade Gjøngerne rette deres Skud paa sig, mens I gaar
over Gaarden?«
»Jeg tænkte, at den blege Præst ogsaa kunde være god dertil.«
»Nej!« sagde Kaptajnen, »den Plan er ikke en Krigsmand værdig. Lad os
drille Dansken saa godt vi kunne, lad os have Løjer med ham for at forslaa Tiden,
men aldrig skulle de kunne sige Kaptajn Manheimer paa, at han førte Krigen som en
Kryster og stillede en Anden frem, hvor han ikke turde vove sit eget Skrog. Denne
Gang viger jeg Pladsen for Svend Gjønge, hidtil har han maattet gjøre det for mig;
det baader kun lidt at fægte mod Fjender, som ere krøbne i Skjul for at fælde os,
siden de ikke vovede at møde os Ansigt til Ansigt.«
»Men han lader os jo intet Middel til at komme bort, Herre Høvedsmandi«
»Midlet, Fændrik, det staar her,« svarede Manheimer og pegede paa sin Pande.
»Følg med til Salen, saa skal I lære det nøjere at kjende.«
Manheimer befalede sine Dragoner at holde Porten bevogtet, derpaa sneg han
og Fændriken sig op paa Slottet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
