Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNJGEHØVDINGEN.
289
Da de kom ind i Salen, fandt de Tange siddende ved Bordet med en tømt Vin-
flaske foran sig.
»Synk godt, Kapellan!« raabte Manheimer. »Han drikker, og vi slaas, deter,
som det bør være. Hvis Han ellers har bevaret noget af sin Samling, saa tænk efter,
om der gives anden Udgang
fra Gaarden end den hist
nede ved Vindebroen?«
»Tilvisse ikke det jeg
veed af at sige,« svarede
Tange uden Betænkning.
»Hvilken af Gravene
holder Han da for den mindst
dybe?«
»Jeg tror det maa være
den, som løber mod Vest,
hvor Volden er borte, thi de
fortælle, at der midtvejs over
Graven skal have gaaet en
stensat Gang i gammel Tid,
som siden blev afbrudt. Vist
er det, at man i klart Vejr
og paa Solskinsdage endnu
kan se Spor af Stenene under
Vandet. Men om Kaptajnen
tænker paa at snige sig
bort,« tilføjede han, »vil I have Møje med at naa ned til samme Grav, eftersom Ud-
gangsdøren for længe siden er muret til.«
»Mod Vest, siger I, altsaa maa Slottet skygge over den Side, siden Maanen
endnu ikke staar saa højt. Kan I vise mig Graven heroppe fra?«
»Aa ja, der vender et Vindue fra Jomfru Karens Kammer ud imod den.«
»Kom da, lad os gaa!«
Tange rejste sig og fulgte Manheimer ind i et af de tilstødende Værelser.
Straks efter hørtes en tiltagende Larm og et højt Skrig nede i Gaarden, og
to Skud faldt efter hinanden. Kaptajnen ilede tilbage til Salen.
»Der have vi dem allerede,« raabte han; »vi faa ingen Tid til at flygte. Følg
efter mig, Fændrik!« Med disse Ord drog Manheimer sin lange Stødkaarde og sprang
hen mod Udgangen. Her blev han standset af sine Folk.
»Mord og Bøddel!« raabte han, »hvad er paafærde?«
»Vi ere om en Hals, strenge Herre!« svarede en af Dragonerne bleg og
aandeløs. »To Mænd listede sig bag paa os, uden at vi fornam det mindste til det.
Den Ene var i Skjorteærmer og styrtede midt ind imellem Vore. To skød, men knap
Carit Etlar: Gjøngetiøvdingen. 37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
