Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXI.
Et Offer.
Otte Dage efter Toget til Høfdingsgaard laa Svend i sit Hjem, saaret af et Skud
i Armen, som havde ramt ham, idet han og Ib afvæbnede de Dragoner, Man-
heimer stillede til Vagt for Porten; Ane Marie sad og spandt paa en Haandten, Ib
polerede Hæftet paa en lang Stødkaarde.
»Naa, Svend!« udbrød Ib, »tal saa lidt til os. Du ligger der og stirrer hen
paa mig. Kanske sig at Du er misundelig over min rare Kaarde, som jeg arvede
efter den salig Kaptajn Manheimer. Men Du fik jo ogsaa din Del af Byttet.«
»Hvad fik han da?« spurgte Ane Marie.
»Dengang vi om Morgenen havde gjort ryddeligt i Slottet og sat Tøjet og
Husgeraadet paa deres forrige Plads, gik vi ned og hentede Fru Elsebeth og den
lille Karen hos Præsten i Mehrn. Da skulde Du have set den gamle Frues Ansigt,
Ane! det smilede saa venligt, som om vi vare hendes bedste Kammerater, hun holdt
en Lovtale over os, der varede lige fra Præstegaarden, til vi kom ind paa Vindebroen.
Lille Karen smilede ogsaa, kan jeg tro, men paa en anden Maade. Da vi bød dem
Farvel, vendte hun sig mod Svend og gav ham en Blomst, som hun havde faaet af
Præstekonen. Det var hans Del af Byttet, og det var ogsaa godt.«
»Blot Doktoren ikke lader sig skræmme af Regnen og glemmer at se ind til
os iaften,« ytrede Svend, som ønskede at afbryde denne Samtale. »Min Arm værker,
og han lovede at ride herind, hvis han kom til Jungshoved.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
