Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3io
DRONNINGENS VAGTMESTER.
kan Du og alle dine Kammerater lade Jer dræbe, naar I ville, men Ingen vil lægge
Mærke dertil. De Store smigre vel Svend, give ham kjønne Klæder og kalde ham
Kaptajn, aa ja! saa længe de bruge ham, men naar Arbejdet er endt, er Tjenesten
glemt, og Folk holder ikke af at blive mindet om modtagne Tjenester. Derfor skal
Du følge mit Raad og lade dine Kammerater fare, medens Du arbejder med mig paa
vor Velstand, for at vi to gamle Stakler kunne faa os en sorgfri Alderdom, saa kan
Du siden tænke paa din Pligt og se at komme til at staa Dig godt med Himlen;
jeg siger siden, for det at Himlen, lille Tam! den er saa langt, saa langt fra Jorden.
— Imorgen skal jeg sprætte Naadigherrens gallonerede Kjole op og sy Dig en Hellig-
dagsklædning af den.«
»Du kan spare Dig Ulejligheden, Boel! jeg vil ikke gaa klædt i dine
Tyvekoster, c
»Jeg har fundet et Stykke dejligt Pelsværk i Fruens Klædeskab,« vedblev
hun uden at agte Tams Ord, »det vil jeg bruge til Foder i den, for at dit gamle
Skind ikke skal fryse, naar Du gaar ud i den skarpe Vinterkulde.«
»Du lover godt, Boel!« sagde Tam, »og giver mig saa gode Raad, alligevel
har Du mangen Gang ikke vidst at raade Dig selv, og siden Du taler om Svend
Gjønge, saa er han netop den Mand, som har vidst at gjøre alle dine Opspind til
intet, hver Gang Du prøvede noget mod ham. Jeg tænker, det volder sig deraf, at
den Sag, han siger for god, maa være mere bevendt end din.«
»Lad os ikke tale om Svend Gjønge,« svarede Bodil heftig.
»Aa jo!« vedblev Tam, enten for at lede Samtalen i en anden Retning eller
fordi han, behersket af Kulsoens Overlegenhed, glædede sig over en Lejlighed til at
kunne ydmyge hende. »Tænk ogsaa paa Ib. Han har været din Mester bestandig.«
»Kanske hidtil, men Ib og jeg træffes vel engang siden; vor Regning er
endnu ikke opgjort.«
»Hvis I træffes, vil han haane Dig igjen,« vedblev Tam spottende; »han vil
altid blive din Overmand i List og kløgtige Opspind, den Karl.«
Den Overbevisning, hvormed Tam talede, blev ikke uden Virkning paa Kul-
soen, hendes Ansigt rødmede, hendes tynde Læber kneb sig fastere sammen.
»Og jeg siger Dig,« svarede hun, »at jeg vil møde Ib den Dag, da han ikke
skal være min Mester, da jeg vil høre ham ydmygt klagende tigge om min Hjælp,
fordi jeg er den Eneste, som kan hjælpe ham.«
»Aa, det siger Du kun saa,« sagde Tam.
»Jeg vil se ham drømme og haabe at have vundet alt, og vaagne med den
Vished at have mistet alt, hvad det er muligt for et Menneske at miste.«
»Du raser.«
»Jeg vil se ham hævet paa en Plads, der er højere end Kongens Throne,«
vedblev hun med stigende Heftighed og funklende Øjne, »og derefter, styrtet i Støvet,
knæle og krybe for mine Fødder. Alt dette skal ske, Tam! sandfærdigt, og Du skal
selv blive Vidne dertil. Rejs Dig og spis, Maden er færdig, og lad saa Ib være
glemt, til Tiden kommer.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
