Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
DRONNINGENS VAGTMESTER.
»I være mig velkommen min gode Mand! Vel bringer eders Nærværelse mig
bestandig Fare, men ogsaa bestandig Redning.«
»Fare idag?« gjentog Svend forundret.
»Nu ja, har ikke min Søstersøn, Junker Rud der, været udsat for at miste
Livet i dette frygtelige Møde med Fjenden?«
»Naadige Frue!« svarede Svend med et Smil, hvis rette Betydning kun
Junkeren var istand til at fatte. »Hvis Junker Rud har været i Fare idag, saa har
han ogsaa vidst at redde sig ud af den og staaet sig som en Mand.«
Et taknemligt Blik fra Rud mødte Svend, selv Fru Elsebeth følte sig tilfreds
paa Slægtskabets Vegne. Svend vedblev:
»Medens jeg og min Ledsager søgte vor Redning ved at drage os tilbage fra
Fjenden, søgte Junkeren sin ved at slaa sig midt igjennem dem.«
Den unge Adelsmand følte sig saa taknemmelig over denne Ædelmodighed,
at han et Øjeblik traadte ud af sin Rolle. Han greb Svends Haand og trykkede den
med Varme.
»I overdriver i Sandhed min Fortjeneste, Gjøngehøvding! uden eders Hjælp
vilde jeg ikke have formaaet noget.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
