- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
347

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VI.

Brudens Udstyr.

Den følgende Morgen, da Dragonerne beredte sig til at drage bort, fandt de Kul-
soen liggende inde i Hallen. Hun havde væltet Stolen, uden at det derfor var
lykkedes hende at befri sig for Baandene. Vagtmesterens Forbavselse herover var
imidlertid intet mod det Raseri, som greb ham, da Kulsoen, befriet for Knebelen, for-
talte alt, hvad der var foregaaet om Aftenen. Hendes Forklaring tillod ingen Tvivl,
Liget i Kaminhullet, Aabningen under Gulvet og den tømte Kasse afgave tilstrække-
lige Vidnesbyrd, og Forbitrelsen var saa meget større, som man indsaa det umulige
i at kunne indhente Flygtningene eller blot opspore dem. Den gamle Kone rystede
paa Hovedet til ethvert af de Forslag, der i denne Henseende bleve gjorte. Hun
kjendte Svend Gjønge. En Time senere forkyndte Lyden af Trompeter, at den Afde-
ling nærmede sig, som Vagtmesteren og hans Folk skulde støde til. Rytterne stege
tilhest og forlode Søholm. Den gamle Forvalter, som boede paa Gaarden, lod samme
Dag Tange begrave.

I Løbet af den følgende Uge mærkede Beboerne i Stevns Herred intet til
Fjenden. Karl Gustav forberedte sig til Storm mod Kjøbenhavn og samlede sine
Tropper i den befæstede Lejr, han havde dannet udenfor Byen. Landmændene viste
sig atter paa Marken, denne korte Frist var for dem som et Blikstille under Orkanen,
man erindrede den ved at se de Ødelæggelser, den havde foraarsaget, og ilede med
at frelse de tarvelige Rester, dens Raseri havde skaanet.

Under det Skin af Ro, som Herredet nød, havde Fru Elsebeth forladt Arnøje

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free