Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
DRONNINGENS VAGTMESTER.
og var flyttet op til den gamle Herreborg Gjørsløv, tilligemed Karen og sin Søstersøn
Junker Rud.
Som sagt, otte Dage forløb i Fred, paa den niende lød atter en svensk
Trompet igjennem Skoven. Junkeren sprængte bleg og aandeløs ind i Gaarden og
fortalte, at en Officer og fem og tyve Mand nærmede sig Gjørsløv.
Det Budskab vakte stor Bestyrtelse. Fru Elsebeth sank tilbage i sin Læne-
stol, Karen vred sine Hænder, og Junkerens skjælvende Røst søgte at indgyde dem
Trøst, medens hele hans Ydre røbede, at han selv i høj Grad havde Trøst og Be-
roligelse nødig.
I det Familieraad, som derefter blev holdt, besluttede Fru Elsebeth at skjule
alt, hvad hun ejede af Værdi, for ikke at bringe Fjendens Begjærlighed i Fristelse.
Hun udførte denne Beslutning ved allerførst at indespærre Karen i det længst bort-
liggende Værelse. Junkeren var efter hendes Opfordring beredt til at fremstille sig
for de Kommende og underhandle med Officeren og hans fem og tyve Mand.
I Begyndelsen af Felttoget denne Sommer havde Svenskerne inddrevet Levnets-
midler og Foder med langt større Antal Soldater end senere. Bønderne saae dem
nu undertiden drage enkeltvis igjennem Landsbyerne eller nærme sig Herregaardene
og dristig forlange, hvad de behøvede, eller i al Fald tage hvad de fandt. Paa saa-
danne Strejftog hændte det af og til, at de indsamlede Levnetsmidler pludselig for-
svandt, og, mærkværdig nok, ikke blot Levnetsmidlerne, men tillige Eskorten, som
bevogtede dem. Der gik nogen Tid, før man var istand til at udfinde Aarsagen
dertil; hvem skulde vel ogsaa have kunnet underrette disse Strejfkorps om, at Svend
Gjønge siden Krigens Begyndelse havde faaet det samme Hverv som Fjenderne i
Stevns og opdrev Fødemidler til den betrængte Hovedstad, og at han og den Haand-
fuld Folk, han befalede, havde udført dette med samme Dristighed og med samme
Held som tidligere.
Disse Svend Gjønges Strejftog foretoges under bestandige Farer, under tusinde
Eventyr og Forklædninger. Det var ved saadanne Lejligheder, at man saae ham
vandre omkring som Bissekræmmer, som Spaakvinde, som Jæger, undertiden endog
som svensk Soldat. Svends Planer understøttedes af hans Folk, disse Mænd med
Jernlemmer og frygtløse Hjerter, der lode sig blindt lede af ham, og som i Tillid til
hans Mod, hans Kløgt og Opfindsomhed betragtede ham som deres Forsyn, hvilket
han i bogstavelig Betydning ogsaa var.
Det var et Liv, der netop egnede sig for denne dristige og energiske Natur.
Man fandt ham overalt og intetsteds, han opsporede Svenskernes Strejfpartier, skaffede
sig Underretning om de Egne, hvorigjennem de droge, og samlede derefter sine Mænd
enten til en aabenlys Kamp eller til et Overfald fra Baghold i Skovene. Dagen efter
gjenlød Egnen af Skud, af Forfølgelsens Hævnskrig, af Flugtens Bønner. Det beroede
ved saadanne Lejligheder ikke blot paa at sejre, men paa at tilintetgjøre, for at ingen
Flygtning skulde røbe det skete og advare sine Kammerater. Senere sendtes Byttet
fra Rygaard ud af Issefjorden med Fiskerbaade eller med Smaafartøjer fra Holbæk og
Rørvig, et Fiskerleje, som dengang var af større Betydning end nuomstunder. Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
