Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
DRONNINGENS VAGTMESTER.
og ulykkelige Broder, som faldt i Slaget’ved Tuttlingen ved min Side, idet han gav
mig sin Hæder, ligesom han gav Gud sin Sjæl.«
Kaptajnen syntes saa dybt rørt ved Erindringen herom, at han skjulte sine
Øjne med Haanden. Da han havde fattet sig noget, vedblev han: »Har jeg ikke før
omtalt denne Lighed for Eder?«
»Nej!« svarede Ruc[.
»Godt, saa har jeg følt den saa meget oftere, man taler heller ikke gjerne om
sligt for ikke paany at oprive et halvt lægt Saar. Og nu spørger jeg Eder, hvem af
os To misbruger vel sin Magt i dette Øjeblik? — Men Guds Død!« raabte han og
foer hen til Væggen, »der hænger jo den lille Sølvpibe til at sammenkalde Koblet
med, og som jeg saa længe og forgæves har ønsket mig, og hvilken Form, hvilket
nydeligt Arbejde! Jeg maa absolut have Magen til den, Junker Rud! I tillader vel,
at jeg laaner Piben for at vise den til Guldsmeden, naar han kommer her imorgen.
— Hvorledes, min Herre! 1 tier, I betænker Jer, I søger paany at krænke den Vaaben-
løse, Vennen, der omslutter Eder med en ældre Broders hele inderlige Ømhed?«
Rud mumlede nogle Ord, som Esner formodentlig antog for Samtykke, thi
han løste Sølvpiben fra Jagttasken, stak den til sig og forlod Værelset med et Finger-
kys og en uefterlignelig graciøs Hilsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
