Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII.
Middel mod Ulykken.
To Dage senere fandt et Familieraad Sted i det lille Kammer, hvor Karen hidtil
havde siddet indesluttet. Samtalen angik naturligvis Kaptajnen, der samme
Morgen igjen havde paaberaabt sig den mærkværdige Lighed og atter opdaget et
smagfuldt Stykke Sølvtøj, som han ønskede Mage til.
»Jeg veed ikke, hvad vi skulle gribe til,« ytrede Fruen fortvivlet, »blot det
indser jeg, at vi umulig kunne udholde det saaledes.«
»Jeg formodede dog, at han skulde have forandret sig efter den Samtale, jeg
havde med ham forleden,« sagde Rud.
»Ak, min stakkels Holger!« svarede Fruen, »hvad kan Du vel sige, som han
ikke allerede har hørt af mig? Lige meget hjælper det. Hvad der end mere forøger
vor Ulykke, er, at Folkene begynde at efterligne deres Herre. For nogle Dage siden
have de slagtet alle Høns paa Gaarden, i Formiddags begyndte de paa Ænder og
Gæs; jeg kjender kun eet Middel til at ende denne forfærdelige Tilstand, det er, at
vi forlade Gjørsløv.«
»Hvor skulle vi drage hen?« spurgte Holger.
»Til Kjøbenhavn.«
»O ja, lad os tage til Kjøbenhavn,« udbrød Karen livlig. »Der trues vi da
kun af en bestemt Fare, medens herude enhver Fares Mulighed giver Anledning
til Frygt.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
