Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
Skulde Du være saa uheldig at blive set og greben, saa røb for Guds Skyld ikke dit
Ærinde, fortæl, at Du er flygtet bort, fordi Junkeren har slaaet Dig.«
»Ja, aa ja,« svarede
Palle, »det skal jeg nok;
men hvis naadige Herskab,
Junker og Frue, tillader det,
saa bærer jeg mig ad paa
en anden Maade. Jeg for-
tæller dem, at jeg er saa
sulten og har listet mig ud
for at stjæle en Gaas oppe
paa Søholm, det tro de
snarere.«
Fru Elsebeth lo saa syn-
ligt, som det kunde forenes
med hendes Værdighed. Palle
fik en Belønning af to Skil-
ling for at opflamme hans
Iver, han tog Afsked med
udbredte Arme og et lig-
nende Buk som før. Idet
han kom til Døren, vendte
han sig om og udbrød:
»Om naadige Junker og Frue nu vilde kigge lidt ud af Vinduet og passe
paa, saa lister jeg mig straks ned til Graven, og saa kunne I se, hvor nemt jeg
kryber over.«
Det utrolige blev til Virkelighed. Hønsedrengen nød den Opmærksomhed, at
Fru Elsebeth en halv Time blev siddende ved Vinduet, som vendte ud mod Vold-
graven, for at se ham krybe over. Da hun omsider fik Øje paa det mørke Punkt,
som Palles Legeme dannede, idet han syntes at glide hen over Vandspejlet, fulgte
hun enhver af hans Bevægelser med en dyb og levende Interesse.
Samme Aften og omtrent paa samme Tid sad Ib i en lille Hytte, der havde
tjent til Bolig for Skovfogden ved Valbygaard. Hytten laa dybt inde i Skoven langt
fra Alfarvejen, og Vinduerne vare denne Aften omhyggeligt tildækkede, for at Skæret
fra Lampen, som hang i en Kjæde ned fra Loftsbjælken, ikke skulde blive bemærket
udenfor. Et stort Baal blussede paa Skorstenen og tjente til at opvarme Stuen.
Ib sad ved Bordet, ifærd med at pudse sine Pistoler, hans sædvanlige Fritids-
arbejde, hvoraf Følgen var, at han altid havde de blankeste Vaaben blandt alle Gjøn-
gerne. Foran ham saae man en stor Ravn hoppe omkring paa Bordet og lege med
en Korkprop. Denne Fugl var Vagtmesterens Yndling; næst efter lille Inger og sin
smukke Kjole elskede han intet saa højt som Ravnen, og det var maaske endda et
Spørgsmaal, om han ikke satte Ravnen over Uniformen. Ib var i et ypperligt Humør
Carit Etlar: Dronningens Vagtmester. g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
