Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
365
»Ja, naar Fatter tvivler om, at jeg er hans Søn, hvorfor skulde jeg saa ikke
kunne tvivle om, at I er min Moder?«
»Der er jo kommet Svenske op til Jer paa Gaarden,« sagde Ib.
»Folk sige, at de holde saa slemt Hus deroppe hos den ejegode Frue,« til-
føjede Kulsoen, »er det sandt?«
»Tværtimod, de gjøre hende ingen Fortræd. Mit Ærinde var ellers til Dig,
Ib!« vedblev han og blinkede med Øjnene.
»Naa da!« sagde Ib, medens Kulsoen stillede sig ligeoverfor ham.
»Jeg vilde gjerne have, at Du skulde gjøre mig til Soldat og tage mig med
paa Jeres Tog, som Du lovede mig ifjor, dengang jeg gav Dig min Ravn. Jeg har
altid haft Lyst til Krigen.«
»Naa, saa Du vil være Soldat,« svarede Ib, som opfattede Drengens Minespil,
»ja, kanske Du ogsaa kunde due til det, men Du maa først vokse lidt endnu, Palle!«
»Jeg tænkte ikke, det kom an paa Højden.«
»Saamænd! det gjør det heller ikke.«
En Mand stak sit Hoved ind af Døren og gjorde et Tegn til Ib. Vagtmesteren
fulgte ham udenfor. Efter Ibs Bortgang fandt længe en fuldstændig Tavshed Sted i
Stuen. Endelig udbrød Kulsoen:
»Jeg kan nok mærke, at jeg er til Ulejlighed her.«
»Det kan gjerne være,« svarede Palle.
»Du og Vagtmesteren have altsaa Hemmeligheder sammen, og Du tør ikke
fortælle ham dit Ærinde af Frygt for mig, din gamle Moder, som altid holdt saa
meget af Dig.«
»1 tager fejl, Vagtmesteren og jeg have ingen Hemmeligheder, men hvis det
var saa, vilde I ikke være os til Ulejlighed. Jeg kunde derfor godt forrette, hvad jeg
havde at sige.«
»Hvordan da?«
»Det skal jeg vise Eder.«
Med disse Ord aabnede han Døren saa vidt, at man udenfor kunde se enhver
af Kulsoens Bevægelser, medens de, som iagttoge hende, selv vare skjulte i Mørket.
Derefter gik Palle hen til lb.
»Jeg har et Brev til Dig eller Svend,« hviskede Drengen, medens hans Øjne
ufravendt vedbleve at være henvendte mod Lysaabningen, hvor den gamle Kone stod.
»Fra hvem?«
»Fra Fruen paa Gjørsløv.«
»Det er godt, min Dreng! men Manden, som var her nys, fortalte, at Svend
ikke kommer hertil for det første. Han er dragen Nord paa, og mig har han givet
et andet Ærinde at forrette imedens. Hvad handler dit Brev om?«
»Det veed jeg ikke, men Fruen lod til, at det havde Hastværk.«
»Ja, hvad kan det hjælpe, jeg kan ikke læse Brevskrift. Kan Du?«
»Nej, ikke andet end hvad jeg selv skriver.«
»Naa, vi linde vel paa Raad,< sagde Ib, »Gaa med Gud, Palle! Forresten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
