Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
DRONNINGENS VAGTMESTER.
vil jeg sige til Afsked, at efter hvad jeg har set iaften, saa tænker jeg nok, vi kunne
bruge en Klør som Dig til vor Haandtering. Du boer jo paa Gjørsløv?«
»Ja, jeg kommer herned imorgen tidlig for at høre om Svar. Gud i Vold!
Tag Dig ivare for hende derinde.«
»Frygt ikke,« svarede lb smilende, »vi To kjende hinanden.«
Drengen gik. Vagtmesteren vendte tilbage til Hytten, fra hvis Dør Kulsoen
i det samme forsvandt. Hun havde været for langt borte til at kunne høre, hvad de
talte om, hun vidste desuden, at Palle iagttog hende. Idet hun gik ind i Skoven,
skar hun Tænder, udstødte en Ed og truede med Haanden i den Retning, Drengen gik.
Kulsoen var det Sandskorn, der bestandig laa ivejen for Vagtmesteren.
Før Ib traadte ind, standsede han et Øjeblik paa Dørtærskelen og saae op
til den mørke Himmel. Maanens svage Lys skjultes tildels af graablaa og tunge Regn-
skyer. Alt var tyst og stille, kun i Retning mod Gjørsløv hørtes i korte Mellemrum
en dump Lyd, men saa svag, at den sikkert vilde være undgaaet enhver Andens
Opmærksomhed end Ibs. Paa denne Lyd var imidlertid hans Øren og Tanker hen-
vendte.
»En dejlig, mørk Nat!« mumlede han. »Nu sover lille Inger vist. — De
skyde deroppe, Svend er i Arbejde, Gud veed, hvorfor jeg ikke maatte komme med,
— og dette Brev — hvem siger mig, hvad der staar i det? — For Djævlen! En
Vagtmester behøver blot at kunne slaas, man kan ikke forlange, at han tillige skal
kunne læse.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>