Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
DRONNINGENS VAGTMESTER.
Rytteren og traadte et Skridt frem paa Broen. Kulsoen drog sig hurtigt tilbage.
Palle havde sejret.
For at gjøre Bodils Nærværelse begribelig, maa vi fortælle, hvorledes hun
havde tilbragt den foregaaende Nat, da hun forlod Ibs Hytte. Hun søgte først at ind-
hente Palle, men da Drengen begav sig hjemad i et hurtigt Løb, var det hende
umuligt at naa ham. Hun forandrede derfor sin Plan og vendte tilbage til Hytten.
Lidt efter gik Ib ned til Præsten for at erfare, hvad Brevet indeholdt. Kulsoen vovede
ikke straks at følge efter, desuden gik Ib saa stærkt, at hun umuligt kunde holde
Skridt med ham. Hun tøvede altsaa nogle Øjeblikke, derefter aabnede hun Ibs Dør
og traadte ind i Hytten. Baalet brændte endnu paa Skorstenen, ved dets Skin fandt
hun Vej til et Aflukke indenfor det første Værelse. Herind kastede hun først alt det
Brød, hun nylig havde tigget og aabnede Døren for en lille Støverhund, som straks
sprang ind i Stuen. Kulsoen bandt en Snor i Hundens Halsbaand, tog den med sig
og forlod Hytten. Dyrets Instinkt førte det øjeblikkelig i den Retning, Ib var gaaet.
Kulsoen fulgte efter og naaede saaledes Præstegaarden noget efter, at Vagtmesteren
havde faaet Folkene vækkede. Ved at lytte og spejde udenfor Vinduerne, i Forbin-
delse med en sindrig Kombination af det, som hun selv havde været Vidne til i Skov-
løberhytten, kom hun snart paa Spor efter Hemmeligheden.
Om Eftermiddagen forlod Palle Slottet og gik ind i Skoven. Hans Arbejde
var fuldendt: Lænken til Baaden overfilet og Kulsoen fordreven fra Gjørsløv. Men
han betænkte, at hun paa Hjemvejen kunde møde Kaptajnen og hans Ryttere, medens
de gjennemsøgte Skoven. Det var en Mulighed, som maatte forhindres. Altsaa van-
drede han ned mod Valbygaard, skraalende en Sang af fuld Hals, og tav kun i en-
kelte Mellemrum, medens han trak sit Vejr eller lyttede efter Dragonerne.
Pludselig standsede han, en usædvanlig Lyd fængslede hans Opmærksomhed,
et tilfreds Smil foer over hans Ansigt. Inde fra en af Vejens Sider aabnedes en stor
Slaaenbusk, og et skægget Ansigt kom tilsyne over den.
»Hvordan gaar det?« spurgte Manden i Busken.
»Dejligt!« sang Palle endnu lydeligere end før.
»Pas vel paa Kulsoen!« hviskede Manden, idet han trak sig tilbage mellem
Grenene og forsvandt. Palle nikkede og gik videre. Lidt efter vakte en Lyd hans
Opmærksomhed. Inde fra Gjærdet i Skoven hørtes en svag og gjentagen Hoste. Palle
gik derhen og udbrød i Forundringsraab ved pludseligt at mødes med Gjenstanden
for hans Tanker. Kulsoen sad paa en Sten ved Gjærdet. Da hun fik Øje paa Drengen,
foer et Smil over hendes Ansigt, hun strakte ham Haanden imøde og udbrød:
»Det var godt Du kom, lille Søn, jeg er saa syg, at jeg ikke kan flytte
mine Fødder.«
»Stakkels Mutter! er I syg, saa skal jeg følge Jer. Hvor har I været
henne idag?«
»Ovre paa Erikstrup, for at tigge lidt Mad til mig og din stakkels gamle Fader.«
»Naa, saa det har I?« sagde Palle, som erindrede sig, at han for ikke en
Time siden havde set hende foran Vindebroen. »Og hvad Vej skal I nu?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
