Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
373
»Jeg vilde gjerne nordpaa for at se at træffe den svenske Kaptajn. Jeg har
hørt, at han nu gjennemsøger Skoven op ad Søholm til; han skylder mig en Rigsort,
fordi jeg vjste ham til Gjørsløv, dengang hans Folk kom til Egnen. — Hvor vilde
Du hen?«
»Jeg skulde sønderpaa,« svarede Palle.
»Saa gaar jeg samme Vej,« ytrede Kulsoen hurtigt, »det faar da at vente
med min Rigsort til en anden Gang. Men maaske Du ikke gjerne ser, at jeg følger
med Dig?«
»Jo, tværtimod, Mutter! det høre Gud, at jeg allerhelst vil følge med Jer.«
»Du er jo en rar Dreng,« sagde den Gamle, idet hun klappede Palle paa
Kinden, »og igaar Aftes var Du saa kort for Hovedet.«
»Igaar havde jeg Forretninger.«
»Jeg veed det nok, Palle! jeg kunde jo straks se det paa Dig; man narrer
mig ikke saa let.«
»Det tror jeg selv.«
»Naar vi forhøre os ret, saa har Du bestemt ogsaa en lille Forretning idag?«
»Nej, deri tager I dog fejl.«
»Hvad gjør Du da herude i Skoven?« spurgte hun pludseligt.
Palle betænkte sig nogle Øjeblikke. Han var bragt i Forlegenhed. Kulsoen
smilede spottende og vedblev:
»Palle, Palle! det kan nok være, at man i denne syndige Verden imellem-
stunder har Lov til at benytte en lille Løgn; men man bør aldrig gjøre det uden at
kunne give den Skin af Sandhed. Mærk Dig det, min Dreng!«
»Men jeg siger Jer, at jeg ikke har noget at bestille, jeg gaar blot omkring
og synger lidt herude for min Fornøjelse.«
»Hvorfor vilde Du da netop foretrække Vejen sønderpaa?«
»Ak, Mutter, Mutter! I frister mig over min Formue,« hviskede Palle med en
klagende Stemme. »Jeg har da et Ærinde, som I siger, men jeg tør ikke fortælle
det til Eder.«
»Til mig!« ytrede hun heftigt og sprang op, glemmende sin svage Tilstand.
»Hvem skulde da en Søn vel bedre kunne betro sig til end til sin Moder?«
»Ja, det er ogsaa sandt. Kom, lad os gaa.«
Kulsoen rejste sig; idet de gik ned ad Skovvejen, hviskede hun: »Sig mig
blot, hvem der har givet Dig dit Ærinde at forrette?«
»Den naadige Frue paa Gjørsløv.«
»Naa ja, saa veed jeg allerede, det er til Vagtmesteren.«
Drengens Forundring tiltog, han betragtede hende uden at svare.
»Det gjælder den Flugt, de have for inat.«
»Aa nej,« svarede Palle. »Jeg vidste nok, at I tog fejl, tværtimod, det
gjælder om at udsætte Flugten til imorgen Nat.«
»Hvorfor?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
