Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
DRONNINGENS VAGTMESTER.
»Hvem af Jer vil nu prøve sin Lykke? I huske Belønningen, jeg staar ved
mit Ord.«
Kredsen udvidedes, idet Dragonerne trak sig tilbage. Ingen svarede, Olafs
Skjæbne og Ibs Hilsen havde pludselig dæmpet deres Iver.
»Hvorledes!« raabte Esner utaalmodig, »I tøve, I frygte, er der ikke en Eneste,
som frivillig tør paatage sig at bringe denne Mand ned?«
»Jo, En!« svarede en Stemme udenfor Kredsen, og medens Alles Opmærk-
somhed rettedes imod Stedet, saae de Kulsoen rejse sig op fra en Sten og træde hen
til Kaptajnen. Den Munterhed, som opstod, idet hun viste sig blandt Rytterne, var
ubeskrivelig, selv Esner lo, medens hans Blik fløj hen over den svage, krumbøjede
Skikkelse, der, støttende sig til en Stok, troede at kunne fuldføre, hvad den Stærkeste
af hans Ryttere ikke havde været istand til. Kulsoens Ansigt vedligeholdt imidlertid
sit rolige og tillidsfulde Udtryk, hun saae sig omkring i Kredsen, nikkede og gjentog:
»Jeg vil bringe ham ned til Eder til Trods for alle disse mandhaftige Ryttere.«
>Hun er afsindig,« raabte Dragonerne.
»Fanden staar i Kvinden!« ytrede Esner. »Hun mægter jo næppe at krybe
op i Taarnet.’.
»Det behøves heller ikke.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
