Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
DRONN’INGENS VAGTMESTER.
»Ja, jeg!« gjentog Sehested, idet han rakte Svend Haanden og trykkede den
med et Udtryk af Højagtelse.
»Men dette Vidnesbyrd er jo overflødigt,« svarede Fru Elsebeth. »Jeg tvivler
ikke om, at Kaptajn Povlsfcn besidder Ædelmod og enhver anden god Egenskab, man
tillægger ham, det er mig endog ligegyldigt, hvorvidt det er Tilfældet, jeg ønsker
blot ikke at vælge ham til min Svigersøn, siden jeg allerede har valgt en Anden, der
mere stemmer med min Smag og uden Tvivl ogsaa med min Datters Lykke.«
»I dette Punkt har kun den naadige Frue at befale,« svarede Svend, »I og
eders Datter, og min eneste Bøn, idet jeg forlader eders Hus, er, at I vil tillade hendes
eget Valg at have nogen Indflydelse for den, der bestemmes hende. Der maa være
en Maade, et Middel, en Udvej til at vinde eders Gunst, jeg vil prøve derpaa og ikke
forsage, hvor svær end Kampen bliver; indtil den Tid, lev vel og tilgiv det Optrin,
jeg uden at ane det og meget imod min Villie har givet Anledning til.«
Med disse Ord gjorde han en dyb Hilsen og vendte sig for at gaa bort.
»Tøv lidt, Svend Gjønge!« sagde Hannibal Sehested, »tillad mig at ledsage
Eder, jeg ønsker at tilbringe Resten af denne Aften i eders Selskab.« Han hilste og
forlod Salen ved Svends Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
