- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
15

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15

rindelige Farve havde været en dæmpet Oliven,
forudsat at Lappen var af samme Stof, hvilket var tvivlsomt.
En Pibespids nikkede gemytlig ud af den posede
Lomme paa en grov Arbeidsjakke. Da Hovedet nu dreiede
sig og kiggede tilbage over Skulderen, aabenbarede der
sig et temmelig bredt Ansigt med meget røde, stramme
Kinder, en tyk, kort Knebelsbart og smaa Øine.

Disse fixerede Rudolph med et ikke just synderlig
venligt Blik. „Aabenbart en gnaven Forvalter," tænkte
han og begyndte lidt usikkert:

— Undskyld — man har sagt mig, at man kan gaa
op til Vindslevholm gjennem denne Del af Parken.

— Ja, bare lige ud, svarede Manden med Lappen og
henvendte atter sin udelte Opmærksomhed paa Hullet
foran sig, eller snarere paa Jordbunden lige liden for
Hullet. Den var ryddet for Blade og saae ud som A
lille Morads.

„Gud veed, hvad interessant hans smaa Griseoine
opdager der," tænkte Rudolf, mens han forsigtig lodsede
sig videre. Saa faldt det ham ind, at hvis der ingen
var hjemme, kunde han maaske spare sig al denne
Uleilighed.

— Aa, undskyld, spurgte han, idet han endnu en
Gang vendte sig om mod Parret: — De kan maaske
sige mig, om Godseieren er tilstede.

— Oppe i Huset mener De? spurgte den Lappede.

— Naa ja! svarede Rudolph i en utaalmodig Tone.
(„Saadan en ubehøvlet Grobian," tænkte han, „saa kan
man vel ikke vente sig store Sager af Herskabet!") —
Naa ja, jeg mener, om man træffer Godseieren
deroppe nu.

— Nei, deroppe træffer De ham ikke mere, lod del.
mistrøstige Svar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free