Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
— Det holder ubetinget Stik, siger jeg Dem. Langt
borte fra maa de slæbe Foder sammen til Ungerne —
ogsaa Hannen. For det er ikke sandt, fortsatte han med
pludselig Heftighed, idet han blev staaende og borede
sin svære Egestok dybt ned i Jorden — det er ikke
sandt, hvad der staar at læse i mange Bøger, at
Hannen ikke bekymrer sig noget om dem. Det er en
skammelig Bagvaskelse, Hr. Sten! Han er den ømmeste
Ægtefælle og Fader, som tænkes kan. Og det er ingen
Sinekure for ham at være Familiefader, det kan jeg
forsikre Dem. De gjør Dem ingen Forestilling om, hvor
saadanne Ræveunger er forslugne af sig. Vi gravede
en Gang en Rævegrav ud, netop paa denne Aarstid, og
hvad troer De vi fandt? Friske Rester af atten
Ung-harer og fem Høns ....
— Nei, virkelig! det var da mærkeligt, mumlede
Rudolph, der kun hørte paa Godseierens zoologiske
Udvikling med det venstre Øre, medens det høire opfangede
Lyden af en letrullende Vogn, der kom bagfra, ude paa
Alléen, som Stien nu fulgte langsmed i en Snes Skridts
Afstand.
Om det maaske skulde være Naadigfruen, der vendte
hjem fra sin Kjøretur?
II
Paa samme Tid som den unge Læge fra Veiens
høieste Punkt overskuede sin fremtidige Virkekreds,
styrede en Dame en let Jagtvogn lige løs paa den store
Skov, hvis langstrakte Rand nys havde fasttryllet
hans Blik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
