Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
— Nei, Hr. Godseier. Jeg bliver ved mit. Fem — i
det Høieste.
— I det mindste sex, maaske syv. Skal vi vædde?
— Ja vel.
— Altsaa en Flaske Whisky .... Kom paa Kontoret
i Morgen med Regnskaberne — Kl. 9 — ikke senere.
Han vinkede med Haanden til Afsked og stolprede
afsted gjennem Græs og Smaakrat, overladende den
smalle Sti til sin Gjæst.
— Saadan en Stivnakke! brummede han. En af de
største Ræve, som jeg nogensinde har set, og Tæven
ogsaa et dygtigt Dyr, og de skulde nøies med et Kuld
paa fem!
Han snøftede og lo foragtelig.
— Det var nemlig min Rævegrav, som De vel nok
har begrebet, forklarede han med en mere direkte
Henvendelse til Rudolph.
Rudolph var glad ved med god Samvittighed at kunne
besvare dette Spørgsmaal bekræftende. Han havde —
tilføiede han — ganske vist undret sig over at træffe
paa en Rævegrav midt i Herregaardsparken og
aabenbart ikke langt fra Gaarden, hvor der jo maatte være
fuldt op af Fjerkræ.
— Hvorfor det? Det er da en bekjendt Sag, at
Ræven aldrig søger sit Bytte lige i Nærheden af sin Hule.
Min Hønsegaard er saamænd sikker nok.
— Jeg har nok læst om det, men jeg vidste ikke, om
det ogsaa holdt Stik i Praksis.
— Ubetinget! bekræftede Godseieren og strøg sin
tykke Knebelsbart, ikke uden at tænke paa de Bøder,
han havde maattet erlægge til klagende Naboer, hvis
Hønsegaarde var mindre sikrede, og som havde et
ærligt Had til denne fredede Røverborg.
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
