- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
33

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33

Ordet „Kammerjunkeren" — Skovriderens Hoftitel
— understregede hun ved en ganske særlig syngende
Udtale, som om det var den mest musikalske
Stavelse-Forbindelse, der fandtes i det danske Sprog.

Skovrideren lo hjertelig over dette Tillidsvotum,
hvormed det trofaste Tyende gjorde sin Sortie.

— Det er tydeligt, at du ingen Lykke gjør her med
din unge Læge, Erna. I maa tage jer af ham oppe paa
Herregaarden. — Ja, ja, Pamina! her er det jo.

De sidste Ord vare henvendte til en sortebrun
Angorakat. Allerede ved Husholderskens Indtrædelse
havde den reist sig fra sin behagelige Ovnkrog og nærmet
sig tøvende, utilfreds med at disse Folk snakkede saa
meget indbyrdes, i Stedet for at henvende sig til den.
Nu mindede den om sin forsømte Tilværelse ved en
sagte Miaven, medens den krummede sin Hale, der var
saa busket som et Egerns, og saae forventningsfuldt
op med sine ravgule Øine.

Skovrideren havde hældt Kaffe i en Underkop og
stillede den nu omhyggelig ned paa Gulvet.

— Dér, Pamina.

Alle hengav sig nu til Nydelsen af Kaffen og
Kringlerne — for heller ikke dem forsmaaede Pamina.

Der blev talt om Selskabet.

Hubert Juel (alias „den gale Junker") havde haft
Agnes til Bords, og Skovrideren Tante Ottilie,
Geheime-raadinden» Den indre Politik var bleven drøftet i den
skjønneste Høire-Enighed, under Amtmandens
Ledelse. Man havde spillet Kort, men ikke høit. Hubert
havde ikke spillet; han var næsten hele Aftenen bleven i
Salonen. En Præstedatter havde sunget — med en lille
Stemme og endnu mindre „Skole"; i alt Fald var dette
Ernas Formodning, der ikke mødte Modsigelse.

Rudolph Stens Landpraksis I. 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free