- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
34

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

— Kort sagt, resumerede Erna, det Hele var saa
kjedeligt, som et Herregaardsselskab pleier at være,
mine egne ikke undtagne.

Hun saae paa sit lille Gulduhr.

— Men nu er det nok paa Tide, at jeg kommer
videre.

— William bliver vel utaalmodig, naar du bliver
for længe borte?

— Aa han — han er saamænd optaget idag. En
vigtig Begivenhed. Lige da jeg skulde til at kjøre, kom
Forvalteren og sagde, en lille Dreng havde tidlig
imor-ges set Rævemor lige uden for Hulen med sine Smaa,
fem eller syv, han vidste ikke saa nøie hvor mange.
Saa maatte William naturligvis strax have
Vandstøvlerne paa. Men hør, Agnes, vendte hun sig til den unge
Pige, der havde været ude for at sige, at der skulde
spændes for — har du ikke Lyst til at kjøre lidt med
— ind i Skoven? Veiret er jo deiligt.

Agnes saae spørgende paa Onklen. Kindernes
pludselige svage Rødme forraadte, at Tilbudet fristede
hende.

— Veed du hvad, Onkel! hvis du ikke tør betro
Agnes til mig og Fuxen, det tilgiver jeg dig aldrig.

— Aa jo, hun kan saamænd gjerne kjøre med, men
vær forsigtig og glem ikke over Passiaren at passe paa
Tøilerne.

Skovrideren fulgte Damerne til Vogns og lagde
Plaiden omhyggelig om Agnes Fødder. —

Da Kjøretoiet havde fjernet sig et Stykke, vendte
han sig om til Karlen.

— Jakob, du kan sadle Hoppen, men lidt hurtig.

— Ja vel, Hr. Kammerjunker, svarede Jakob, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free