- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
47

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

47

Saadanne Overveielser ere vel egnede til at gjøre en
kvindelig Kudsk mere distrait, end ønskeligt er af
Hensyn til en korrekt Kaas. Dette var utvivlsomt
ogsaa Grunden til, at Erna glemte at dreie af tilhøire,
hvor — som Gud og Hvermand vidste — Veien gik
direkte ud til Vindislevholm. Og da ved saadanne
Vildfarelser det ene Feiltrin saare let fører det andet med
sig, saa varede det da heller ikke længe, før hun
befandt sig paa en meget madelig Skovvei, der gik
gjennem en tæt Plantage af Rødgran og øiensynlig var
anlagt for Skovning. Det var ganske afgjort ikke
Hjemveien for Fru Bjerring til Vindslevholm, naar hun
havde aflagt Besøg hos sin Onkel i Hanenau
Skov-ridergaard. Hendes egenraadige Hest var af sig selv
slaaet ind paa den, saa lidet tillokkende den end var,
betragtet fra et Trækdyrs Synspunkt; for de sorte
Hjulspor forsvandt mangen Gang i det dybe Græs.

Hvor en ganske lignende Vei skar den i en ret
Vinkel, blev den ulydige Hest staaende, uden at den
mindste Stramning af Tøilerne liavde bemyndiget den
dertil, men ogsaa uden at denne Egensindighed tildrog
den det letteste Rap af Pidsken.

Denne smuttede tvertimod ind under Forlæderet,
og Tømmerne sank slapt ned, medens den
pligtfor-sømmende kvindelige Kudsk bøiede sig frem, skyggede
med Haanden for Øinene og stirrede ned ad Veien
tilhøire, indtil den forsvandt i Bøgeskovens grønne
Dunkelhed. Hendes Øienbryn trak sig en Smule sammen
°§ gjorde det endnu mere, da hun raadførte sig med
sit lille Gulduhr og fandt at det var senere, end liun
havde troet. Men Panden kom som ved et Trylleslag
i glatte Folder igjen, da hun for anden Gang lod
Blikket vandre ned ad Veien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free