Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Den var ikke længer tom.
Kun et halvthundrede Skridt borte nærmede en
Mand sig med hurtige Fjed. Han maatte under den
korte Conference med Uhret være kommen ud af den
tætte Granplantage og sprunget over Groften. Var han
först i Perspektivet, saa skulde man nok opdage ham;
for han havde mer end Garderhøide, og meget
bredskuldret saae han ogsaa ud i sin grønne Jagtjakke. Den
lille Filthat blev siddende paa Hovedet, mens han
hilste fortrolig ved at svinge en knortet Egestok og lod
de hvide Tænder skinne midt i det sorte Skjæg.
Et Par Sekunder derefter var denne drabelige Mand
ved Siden af Vognen og havde grebet hendes Haand.
— Erna! det var kjønt af dig at komme.
— Nei, slet ikke, Hubert. Jeg kom blot for at du
ikke skulde gjöre en eller anden frygtelig Dumhed.
— Det er ligemeget, — du er kommen!
— Naturligvis! saadan er I altid. Naar I blot faar
jeres Villie. Men jeg er virkelig vred paa dig. At sende
en Dreng med et Brev til mig.
— Aa, Hans sladrer ikke af Skole. Og jeg vidste jo,
han maaatte træfTe dig i Haven, naar han blot ventede
taalmodig. Hvad Uforsigtighed er der i det? Og
desuden — jeg maatte se dig — — da du ikke en Gang
kom igaar–-
— Gjorde det dig virkelig saa ondt? spurgte hun
og saae paa ham med et Smil, hvori speidende Tvivl
blandede sig med Velbehag.
— Ondt? Jeg var ganske ude af mig selv.
Erna lo: —
— Aa, saa slemt har det vel heller ikke været.
Huberts Tænder forsvandt i Skjægget, og hans Øine
flk et mørkt Blik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
