Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
— Aa nei! hun er jo en god Christen. Men hun
indbyder mig helst — naar det dog endelig en Gang maa
være — paa en Dag, da hun veed jeg ikke kan komme.
Det var aabenbart, at den unge Frue var dybt
fornærmet over denne Streg, som Juelsbo havde spillet
hende, og som héndes Ven ikke en Gang gjorde noget
Forsøg paa at benægte, saa at Beskyldningen for
Medviden og Tilladen blev siddende paa ham.
Det var imidlertid ikke saa meget denne Bevidsthed
om et halvt Forræderi, der fik ham til at rødme og
fæstede hans Blik paa Jorden, hvor hans Stok borede
sig dybere og dybere ned i den fugtige Muld.
Hubert Juel havde store Feil, men een Dyd kunde
selv hans værste Fjende ikke have nægtet ham: han
var en god Søn. Derfor var det ham magtpaaliggende
ved denne crimen majestatis i alt Fakl at fremstille«
Moderens Skyld i det mildeste Lys og ikke fortie noget
undskyldende Moment. Hvorved han nu ganske vist
kom i den ubehagelige Situation at maatte forraade
Kabinetshemmeligheder.
Med sit fine kvindelige Instinkt anede Erna
nogenlunde, hvad der foregik i ham; og hun forsøgte med et
fast og gjennemtrængende Blik at tvinge ham til at
se op.
— Mo’er har virkelig slet ikke noget imod dig,
men —–
— Naa?
— Hun har blot sat sig i Hovedet, at jeg snart skal
gifte mig.
Erna lo.
— Som om det var noget Nyt, hvad du siger mig
dér! Og den Brud, som hun har udset for dig, er slet
ikke ilde. Hun er rigtignok langt fra at være en Skjon-
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
