Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
bert og blev rød i Hovedet, som en Skoledreng, der
gribes i at snyde.
— En, som endogsaa din „kluntede Forstand"
allerede har beskjæftiget sig med — ser jeg nok, svarede
Erna med uforstyrrelig Ro. — Da vi er entre nous, vil
vi ikke lade, som om vi var ganske uvidende om den
smertelige Kjendsgjerning, at din Moder ikke just
elsker mig.
— En Gang gjorde hun det, mumlede Hubert.
— Saa meget desto værre! Hun kan ikke tilgive
mig, at jeg skuffede hendes Forventninger og gav
William min Haand. Jeg er vis paa, at hun læsser alle
dine Synder paa mine Skuldre. Du vilde være bleven
den rene Dydshelt, hvis jeg var bleven hendes
Svigerdatter — ikke sandt?
Og hun lo ved Tanken om Hubert som Dydshelt.
Han deltog ikke i denne Munterhed, men saae paa
hende med et fast og mørkt Blik, alt imens han
aandede hastigere og borede Stokken ned i Jorden.
— Og veed du da saa sikkert, at jeg ikke kunde
være blevet et andet Menneske — i alt Fald noget
bedre, end den Dagdriver af en Landjunker, som jeg nu
er — hvis jeg havde faaet dig?
Erna rystede paa Hovedet: —-
— Ja, naar man ikke kendte jer bedre! — Hun
saae paa ham med et halvt vemodigt, halvt blaseret
Smil — Kvindehjernens Fosforlys, der sitrede over
Mandfolkehjerternes Sump: — Lidt bedre end I
kjender jer selv: ... Nei, min Ven, du var saamænd bleven
den samme Vildmand, om du saa havde faaet en Engel
fra Himlen. Af den Grund behøvede din Moder
saamænd ikke at beære mig med sit Bad.
— Had! hvor kan du tro, at min Moder–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
