Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Hun saae, hvor hans Øine glindsede — og hendes
egne vendte sig bort. De stirrede paa Fuxen, der nu
stod lige for Vognen, i stramme Tøiler, baskende med
sin korte Svands og stampende, snart med det ene,
snart med det andet Bagben, aabenbart parat til
Af-fart, siden den dog ikke mer fik Lov til at nippe af det
saftige Skovgræs. Dette Syn havde for hende noget
høist Beroligende. Som Hesten stod saa løberede dér,
syntes den hende at være en sauve garde. Hun kunde
jo simpelthen kjøre sin Vei, naar det blev for farligt!
Tilfods havde hun aldrig haft Mod til at indfinde sig
til et saadant Stævnemøde i den grønne Skov; men i
sin Vogn følte hun sig sikker. Han kunde da, ved Gud,
ikke løfte hende ud af Agestolen og overlade Hest og
Vogn til dem selv!
Ganske vist havde hendes Situation været sikrere,
hvis hun havde nøledes med en almindelig
Mandsperson i Stedet for at binde an med saadan en Kjæmpe.
For skjøndt Agestolen ikke var saa lav endda, befandt
hun sig dog ingenlunde udenfor hans Arms
bekvemme Rækkevidde — ja, hun befandt sig endogsaa snart
og uforudset i denne Arm, og Tøilerne gled ud af
hendes venstre Haand, da denne afværgende stemmede
sig imod hans Skulder, medens hendes Læber
protesterede saalænge de havde Frihed dertil — hvilket var
kort nok.
Men pludselig følte hun sig befriet.
Hubert traadte et Par Skridt tilbage og mumlede
en Ed i Skjægget.
Uvilkaarlig samlede hun Tøilerne op, idet hun
kiggede om tilvenstre.
En Rytter nærmede sig paa G ræs veien i livligt Trav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
