Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Virkelig? Hun troede at netop en kogt — der var
jo dog den gode Suppe med.
Naa ja — i saa Fald ....
— En hel Høne! plumpede det ud af Godseieren.
— Men William! du under da nok den stakkels
gamle Kone en Høne!
Erna lagde megen Vægt paa denne Høne —
Offer-honen! Det stillede sig lidt tvivlsomt for hende, om
hendes Ægtefælle havde Grund til at være tilfreds med
den sidste Del af hendes Udflugt (skjøndt den ret
forstaaet var foretaget i hans Interesse, for at berolige
Hubert), ja, den Mulighed var ikke udelukket, at
endogsaa Vorherre selv saae lidt skjævt til den. Men den
første Del, Barmhjertighedsbesøget i Borrehusene, den
lod hun ikke antaste; den maatte med sin utvivlsomme
Gudvelbehagelighed yde Erstatning for den lille Synd i
Skoven. At denne Offergave strengt taget blev bestridt
af den Forurettedes Lomme, var et Synspunkt, der
lykkeligvis ikke gik op for hende.
— Ja — Gud bevares! en Høne, naturligvis . . . .
jeg mente bare–.
Hvad Bjerring egentlig mente forblev en
Hemmelighed mellem ham og hans tykke Knebelsbart, der efter
sin Sædvane bevægede sig op og ned, idet den optog
nogle uartikulerede Lyd i sin Fylde — Lyd, hvis
egentlige Mening var: „Der skulde man have hort et Skraal,
hvis Ræven havde taget en Høne ud af min
Hønse-gaard; og han har en Barselkone og sex, syv Unger at
forsørge!"
Efter denne stille moral-philosophiske Bemærkning
tilføiede han høit, som en forklarende Bemærkning til
Sten: —
Rudolph Stens Landpraksis 1. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
