Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
— Sygepleie og Velgjørenhed: — min Hustrus
Departement.
— Hun var saa taknemlig, den rare Ane. Du skulde
blot have hørt, hvordan hun takkede og velsignede
dig!
Bjerring mumlede Noget om, at han kom ufortjent
til Velsignelsen.
— Og saa skal jeg da ogsaa hilse dig fra Onkel
Frederik og fra Agnes.
— Aa, du har været i Hanenau?
Bjerrings Træk vidnede om, at han i al Fald
undtagelsesvis kunde interessere sig for Væsener udenfor
Ræveslægten. Han spurgte ivrig om, hvordan det gik
Harstorf og Agnes, og om de ikke snart kom, og han
mumlede tilfreds ved at høre, at Alle i
Skovridergaar-den lige til Katten Pamina befandt sig i bedste
Vel-gaaende, og at de to Hovedpersoner havde lovet snart
at kjøre derover til The.
— Har Harstorf noget Nyt, der interesserer ham?
— Ja, han sad saamænd over en ny Bog —
naturligvis af en Tydsker .... forresten var det et fransk
Navn — de — naa, ja Navnet har jeg naturligvis
glemt — men det var naturligvis noget Rædsomt —
saadan noget som Darwin og Schopenhauer.
— Du Prel? formodede Bjerring.
— Ja, ganske rigtig. Hvor du er klog, William! Og
Onkel Frederik kom endogsaa i Sadlen, han, som
næsten aldrig mere rider. Og tænk dog, William — (dette
sagdes med det skjønne aabenhjertige Smil, hvormed
en Hustru siger sin Mand Alt) — Tænk dig, Juel var
ogsaa kommen ud i Skoven — jeg skal hilse saa meget
ogsaa fra ham, og de havde saadan beklaget — han
og Geheimeraadinden mener jeg–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
