Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
— Men jeg forsikrer Dem, jeg foler det tidt og
mangen Gang som en Bebreidelse, at jeg lever saadan
her i Rigdom — forholdsvis, i alt Fald — medens saa
mange lider Nød eller klin kan komme knapt
igjennem. Man -gjør jo, hvad man kan, men hvor lidt er
det! Ofte forekommer det mig ligefrem som en Synd.
Bjerring siger rigtignok, at det er overspændt, og det
finder De naturligvis ogsaa —
Atter den veltalende Protest-Gestus: — som om
overhovedet en af Fruens Meninger kunde betegnes
med et dadlende Udtryk! Hvorpaa han med Ord
forsikrede, at han ansaae det for en ganske vist sjelden
men smuk menneskelig Følelse.
— Pastor Christensen skjændte saagar ordentlig
paa mig forleden. Jeg skulde blot være rigtig
taknemmelig mod den gode Gud, og det var formasteligt at
gaa i Rette med ham, fordi han havde fordelt Goderne
saadan og ikke anderledes.
— Det er jo ganske vist ogsaa et Standpunkt, og et
meget praktisk et, bemærkede Rudolph med en kort,
lidt uærbødig Latter, i Følelsen af sin aandelige
Overlegenhed overfor en. dum Præst.
— Naa, Pastoren har naturligvis ogsaa Ret, sagde
Erna med en alvorlig og ærbar Mine, hvorved hun gav
Gjæsten tilkjende, at hun ingenlunde var til Sinds at
begive sig i fritænkerisk Selskab. — Forsynets Veie er
uransagelige.
Og hendes Pande lagde sig i pinlige Folder, som om
forgjæves Forsøg paa at udforske disse Veie ofte nok
gjorde hende Livet surt.
Men pludselig lo hun høit, næsten barnligt: —
— Men Onkel Frederik forstaar bedst at trøste mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
