Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Han siger, at jeg i et foregaaende Liv maa have været
gavmild, derfor har jeg nu saa Meget.
— Det er jo en rigtig skjæmtefuld Onkel.
— Aa, hos Onkel Frederik veed man aldrig ret,
om det er Spøg eller Alvor.
— Ja, det er netop den bedste Maade at spøge paa.
Det er Skovrideren, ikke sandt?
— Ja. Men hvorfra veed De dog det?
— Aa, De fortalte Deres Mand, at De havde været
hos Onkel Frederik i Skovridergaarden.
— Det er sandt. Men at De kan huske det! — Ja,
jeg kjørte gjennem den store Hanenau Skov — men
deri har De vel ikke lagt Mærke til endnu?
— Jo, jeg har saamænd. Ja, jeg skal sige Dem, jeg
er lidt af en Naturven, skjøndt jeg rigtignok ikke er
kommen meget udenfor Kjøbenhavn. Jeg har allerede
paa Afstand beundret Skoven i hele dens Udstrækning,
og maaske har jeg endogsaa set Skovridergaarden,
hvis det er et langstrakt Hus med Straatag med fire
smaa Skorstene — ja, det er sandt, tre lange Popler
hører ogsaa med. —
Erna slog Hænderne sammen: -—
— Naa, det maa jeg sige! De har Øine og Øren med
Dem.
— Gaarden var mig paafaldende, da jeg blev
staaende paa det høieste Punkt af Landeveien. Og nu
morede det mig at konstatere, at jeg havde gjættet rigtig.
Erna støttede Hagen i sin Haand og betragtede ham
med et Smil, der havde lidt drilsk Moro i sig.
— Ja men i den Gaard vil der ikke være Meget for
Dem at gjøre.
Rudolph rødmede svagt, da Fruen saa
uforbeholdent hentydede til hans Læge-Interesser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
