Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Nerver maaske slet ikke kunde ses, men vare af en
ætherisk Substans. I sin Forlegenhed spurgte hun
Rudolph, om han maaske havde givet sig særlig af med
Nerver. Hvorpaa han med prisværdig Forsigtighed
svarede, at „man" jo nutildags med Rette lagde særlig
Vægt paa denne Side af Lægevidenskaben.
Han frygtede selv, at han ved at gaa for ivrig ind
paa Sagen kunde faa Udseende af at ville fiske i sin
ældre Kollegas Karpedam — hvad han naturligvis
gjerne vilde, men ikke gjerne vilde have Udseende af. Da
Erna samtidig begreb, at hun mildest talt havde stillet
et indiskret Spørgsmaal, saa blev de Bytte for et
System af Forlegenhedsbølger, der gjensidig forstærkede
hinanden.
Ingen af de to andre Bordfæller lagde Mærke til
denne Situation, hvis komiske Side de selv meget vel
opfattede. Præsten var altfor optaget af den
imponerende Tanke, at der i hans eget Sogn gaves Folk, der
reiste til Jerusalem, og fra den anden Side kom der en
Afbrydelse, der ved sin Uventethed virkede velgjørende.
Bjerring havde hørt op med at spise. Kniv og Gaffel
hvilede.
— Sig mig, Erna, spurgte han — og der var en
Klang af Gravalvor i hans Røst — er disse Oliven fra
Ottesen?
Disse Oliven var fra Ottesen.
Vindslevholms Eiermand tog denne Erklæring ad
notam med et Udtryk, der baadede lidet Godt for
Ottesen — hvo denne Ulykkelige nu end monne være.
Samtalen gik videre ad den kulinariske Bane for derfra at
dreie ind paa den topographiske, da Præsten — som et
å propos Oliven — spurgte sin Vært om Oliebjergets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
