Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
stærk, og desuden har denne Slags smukke Amphibier
ofte en Svaghed for et solidt, rigtig til Gavns borgerligt
Ægteskab. Hvis jeg ikke i Tide havde aabnet 0 in ene
paa dig og givet dig Beviser i Hænde for, at du ikke
var den Eneste–-
— Jeg siger dig jo, jeg havde aldrig taget hende,
afbrød Rudolph ham ærgerlig.
— Og jeg siger dig: paa den ene eller den anden
Maade havde Husaren skamridt dig, og i hvert Fald
var der ikke blevet en rød Øre tilbage af den Smule
Formue, som din Faders Bypraksis efterlod dig. Nu
kunde du dog i alt Fald grundlægge en lille landlig dito
her og have lidt at løbe paa. Aa, jeg har den Gang gjort
dig en god Venskabsljeneste, men Utaknemmelighed er
Verdens og navnlig dens Barns, Rasmus Brix’, Lod.
— Jeg er dig saamænd taknemmelig nok, sagde
Rudolph med en sur Mine.
De to fornemme Skjæg — Kongen og Marquisen —
hengav sig en Tid lang til den beskedne Beskjæftigelse
at filtrere Tobaksrøg. Franskmanden i dyb Taushed,
Italieneren, om end ordløs, dog ikke tonløs. Thi Brix
fløitede i en indtrædende Arbeidspause, som et
musikalsk Apropos, Spindlers gamle „Husarenritt", hvortil
hans Støvlehæl slog Takt paa Sofaens Armlæn.
Men pludselig afbrød han denne musikalske
Virksomhed og rettede sig op med et energisk Ryk.
— Men Fanden staa i det! Troer jeg ikke, du
sidder her og lader Hovedet hænge og forfalder til stille
Druk!
Rudolph havde virkelig allerede een Gang fyldt sit
Glas — med synlig Forsømmelse af det matte
Seltser-element — og drukket det ud i eet, og nu strakte han
T
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
