Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
— Ja, her gaar den af, svarede han og blev staaende
af nødtvungen Høflighed men med den afdreiende
Bevægelse i Kroppen og aabenbart bestemt paa at gjøre
Afskeden kort.
— Saa har De vel hjemme i Terslev?
— Næ.
— Ja, hvor boer De da egentlig? jeg skulde dog nu
snart kjende alle Steder her rundt om.
— I Usserød.
— Usserød — jamen det ligger jo i en helt anden
Retning ... Aa — haa–!
Der gik et Lys op for ham, og det forekom ham
endogsaa, at det hele Tiden havde glimtet i Baggrunden
af hans Bevidsthed og vakt hanis underlige
Nysgerrighed angaaende den uanselige Fremmedes Personalia.
— Aa, Deres Navn skulde da aldrig være Morten?
— Jou, det er lige hvad det er. Jeg er Morten Rogter
fra Usserød.
Tonen var trodsig og ikke uden en vis Stolthed, da
han saaledes gav sig tilkjende, idet han vendte sig helt
om mod Rudolph og definitivt opgav at dreie af tilhøire.
Hans overordentlig lyseblaa Øine besad en høi Grad af
Pupil-Sikkerhed, ja havde endogsaa noget
Fascinerende ved sig, hvilket rigtignok ogsaa var det eneste
Mærkelige i hans forøvrig ganske sædvanlige og
temmelig grove Ansigt.
— Ja saa! Jeg tænkte jo nok, at vi en Gang skulde
mødes.
— Ja jeg med.
Brix saae uforstaaende fra den Ene til den Anden.
— De med? udbrød Rudolph med en Stemme, der
rystede af Harme. — Ja, det troer jeg nok, naar De
endogsaa har den Frækhed at fuske med mine Patienter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
