Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
ikke opløftende; at vide, at man ikke engang kan
kaldes saameget, er i Sandhed nedtrykkende.
Rudolph var nedtrykt, og Bøssen snærede hans
Skulder med sin Rem. Forøvrig havde han ikke det
fjerneste Begreb om, hvad der nu egentlig skulde
foretages — heldigvis .maaske, for derved blev han i alt
Fald sat lidt i Spænding.
— Det skulde dog undre mig, sagde Brix, idet de i al
Mag skred hen ad en Markvei, der førte ad Skoven til.
— det skulde dog undre mig, om hint Sagn om
Raa-bukken var saa helt ugrundet. Raadyrene søger jo
næsten altid om Aftenen ud paa Markerne. Men vi er lidt
vel tidlig paa Færde.
— Aa, der er nok Noget om det. For da jeg kom til
Lars Persen et Par Dage efter at vi var kommet
overens, saa smidskede han i Skjægget og sagde, at jeg
havde gjort godt i at skynde mig. For Dagen iforveien
havde Skovrideren i Hanenau været hos ham for at
forpagte hans Jagtgrund. Sagen er den, at Lars Persen
selv er en ivrig Jæger og aldrig har villet give slip paa
sin Jagtret; men iaar er han saadan herunter af Gigt,
at han vilde have den evige Fristelse fra Haanden —
han er nemlig en af mine Patienter — og saadan fik jeg
Forpagtningen, men
Skovrideren–„Kammerjunkeren" kalder de ham forresten — han var meget
ærgerlig over, at han for sent havde faaet nys om, at Lars
Persen iaar vilde forpagte Jagtretten bort, for han vilde
gjerne have bragt sine Raadyr i Sikkerhed.
— Naa, ser man det! Vi har haft Lykken med os ...
Ja, hvem veed? — men vi maa væbne os med
Taal-modighed.
Veien krummede sig mellem to Rugmarker. Kornet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
