Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Den Sikkerhed og Autoritet, hvormed den Fremmede
talte, forhoiede Rudolphs ubehagelige Følelse, at der
var Noget i Ulave. Han svarede imidlertid med
nogenlunde Ro:
— Undskyld — idet er mig, der har Jagtret her.
— Det vil sige, De har forpagtet Jagten af Lars
Persen — javel, og hans Jagtret igaar til Randen af denne
Indsænkning og ikke et Skridt videre. Indsænkningen
selv, som Bukken gik i, hører til Hanenau Skov.
— Det har Lars Persen ikke sagt et Ord om.
(„Likely enough!" mumledes der i Victor Emanuels
Omraade).
— Han sagde: „Til Skovkanten." Saa maatte jeg
naturligvis tro, at Indsænkningen hørte med til hans
Eng.
— Saa? Den gamle Rævepels veed saamænd godt
nok, at denne Rende, som Dyrene netop holder af at
gaa i, hører med til Skoven. Det Spørgsmaal er for længe
siden ved retslig Kjendelse blevet bragt i Rede mellem
ham og mig — kongelig Skovrider Harstorf, tilføiede
han, forestillende sig.
— Mit Navn er Sten, praktiserende Læge i
Stubbe-rup — min Ven, Candidatus medicinae Brix fra
Kjøbenhavn.
Præsentationsceremonien .med dens stive Buk var
snart overstaaet.
— Jeg forsikrer Dem, Hr. Skovrider, jeg havde ikke
den fjerneste Anelse om dette eiendommelige
Retsforhold, og jeg beklager i høi Grad hvad der er sket.
Skovrider Harstorf niaalte ham med et fast, men
ikke uvenligt Blik, som Rudolph udholdt uden at
blinke. Han lagde Mærke til, hvor klare og lyse disse Øine
vare, dobbelt lyse under de stærke Bryn, hvis Mørkhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
