Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
var tæt, men havde hist og her Aabninger, og paa disse
Steder vilde et eneste Spring bringe den i Sikkerhed.
Da Rudolph lod sit Blik glide langs Hegnet for at
tidspeide, hvor man nærmest maatte befrygte en
saadan Undvigen, fik han Øie paa en høi Mand, der stod i
en Aabning af Hækken — hvor en Sti førte ud af
Skoven — og gjorde heftige afværgende Bevægelser med
sin Stok.
Han fik en ængstende Følelse af, at Alt ikke var som
det skulde være. Saa meget mer som han nu saae, at
den Fremmede bar en Slags Uniform: guldtresset
Kasket, mørk Frakke med Epauletter og blanke Knapper.
Bukken var bleven staaende med en studsende
Bevægelse.
— To —
Den Fremmede i Skovkanten bøiede sig frem, og
hans Bevægelse havde noget saa Bydende ved sig, at
Rudolph uvilkaarlig udbrød:
-— Skyd ikke!
Det var for sent.
Skuddet faldt.
Bukken gjorde et mægtigt Spring og blev saa
liggende ubevægelig paa Randen af Ind sænkningen.
Brix reiste sig og aandede ud med den
afgrundsdybe Tilfredsstillelse, som kun Elskov og Drab er i
Stand til at udløse hos det ægte mandlige Menneskedyr.
Saa ilede han hen imod sit Bytte, fulgt af den
mindre tilfredsstillede og temmelig urolige Ven.
Ogsaa den Fremmede havde forladt sit Stade i
Skovkanten og stræbte med lange Skridt henimod det
samme Maal. Men pludselig stod han stille og vendte
sig om imod de to Jægere.
— De har skudt en Buk i mit Revier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
