- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
133

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133

sommere for den, der reiser i Syrien, end for den, der
bliver hjemme paa Vindslevholm?

— Ja, Gud bevares, hvis Erna bare har Mod til at
lage med, saa er og bliver det naturligvis det Bedste,
indrømmede Bjerring. Men det langlige Blik, som han
sendte efter sin drømte, længselsfyldte
Ørkenensomhed, understøttede ikke just hans Forsikring.

Men nu rømmede Pastor Christensen sig.

Da han sad paa en Chaiselongue ved Midterbordet,
var han den eneste af de her forsamlede Herrer, som
var nær nok til at deltage i denne Samtale, hvortil da
ogsaa hans Stilling som Familiens Sjælesørger gav ham
ubestridelig Adkomst.

De øvrige Herrer havde parvis fordybet sig i
Privatsamtaler eller dannede en Gruppe henne ved Vinduet,
i hvis Midte en mager Herre ragede op — den
eneste uniformerede foruden Skovrideren, hvem han
heller ikke gav noget efter i Længde. Navnene Estrup,
Berg, Hørup bevidnede, at man politiserede, som
overalt, hvor Amtmand Ingerslev førte Ordet.

Pastor Christensen rømmede sig altsaa paa sin
beskedne Maade og formente, at det vilde være en
frygtelig Skuffelse for Fruen, hvis hendes angrebne Nerver
virkelig skulde forhindre hende i at deltage i denne
Reise. Han mindedes, med hvilken Begeistring hun
havde talt om dette Besøg i det hellige Land, hvor
inderlig hun havde glædet sig til at betræde den
indviede Jord, hvor hendes Frelser havde vandret. Og han
henvendte sig til Sten, som vistnok ogsaa kunde huske
det. For hvis han ikke tog meget feil, havde det netop
været den Dag, da han havde haft den Fornøielse at
gjøre Doktorens Bekjendtskab.

Rudolph bekræftede dette, men erindrede tillige om,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free