Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
at Fruen allerede den Gang havde ytret sin Frygt for,
at hendes Nerver maaske kunde gjöre Indsigelse mod
denne Orientreise.
— Ja vel, sagde Bjerring, — det husker jeg ganske
tydelig. Det var ved Middagsbordet. Oliverne var
daarlige, skjøndt de var fra Ottesen. Det var ogsaa den Dag,
Hr. Pastor, at De kom og fortalte om de Apostle, som
De havde opdaget i Choret.
Allerede ved Erindringen om Ottesens daarlige
Oliven havde Bjerring skaaret en Grimasse. Men da han
kom til Præstens Chor-Apostle, fik hans x\nsigt et
ligefrem lidende Udtryk. Tanken om disse gamle stive
Herrer, der i mange Aarhundreder havde skjult sig
under Kalken for nu at bryde frem og rette et frygteligt
Angreb netop paa hans Kasse — denne Tanke kastede
sin Skygge over hele Tilværelsen og formørkede
endogsaa den orientalske Sol. Med dyb Misundelse
betragtede han en af sine Naboer, en lille tyk Mand med et
skaldet Hoved og et Nøddeknækkeransigt. Med en
skrattende Stemme og stærkt holstensk Accent, der
ingenlunde beherskede de danske Stødtoner, klagede
han sin Nød for en sammenskrumpen Prokurator fra
Nestved. Denne lyttede til ham med et fordægtigt Smil,
som syntes at sige: „Jeg varer Dem ad, at hvad De siger
vil blive benyttet imod Dem."
— 0,g hvad er saa min hele Herlighed? klagede
Holsteneren. — Et Gods uden Bønder (accentueret som
„Hynder"), en Skau uden Træer og en Kirke uden
Ti’nde.
„En Kirke uden Tiende", sukkede Bjerring, da han
horte denne Trefoldighed nævne, der var ham som alle
Wagemanns Bekjendte velbekjendt nok: — „maaske,
men ogsaa uden Apostle!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
