Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Amtmanden havde ganske rigtig givet sin
antisemitiske Rosinante Tøilerne og spiddede paa sit Korstog
alt, hvad der kom ud for hans fældede Landse.
— Tag Dem i Agt, Ingerslev! raabte Hubert leende,
da Taleren endelig gjorde en Pavse for at trække
Veiret. — Onkel Frederik her er ikke rigtig sikker længer.
I alt Fald har jeg ganske nylig hort ham tale med
mistænkelig Begeistring om en Jøde.
Med et „ogsaa du min Søn Brutus!" malet i sine
cho-leriske Træk stirrede Amtmand Ingerslev paa
Skovrideren, der smilende strøg sin Knebelsbart og med et
roligt Nik indrømmede Beskyldningens Rigtighed, idet
han nedlod sig i en Lænestol og behagelig strakte de
lange Ben ud.
— Dér gjør du mig virkelig nysgjerrig, brummede
Bjerring, — ham har jeg da aldrig hort noget om.
— Jeg har ogsaa først nylig lært ham at kjende.
— Spinoza? formodede Pastor Christensen, lidt
forlegen, omtrent som en Dreng paa Skolebænken, der har
dristet sig til at række Fingren i Veiret.
Nei, ikke Spinoza.
Christensen rødmede, følte at han havde begaaet en
Bommert og skyndte sig at gjøre den god igjen.
— Nei, naturligvis! Spinoza har De selvfølgelig
længe kjendt, Hr. Kammerjunker.
— De overvurderer mine philosophiske Kundskaber,
Hr. Pastor. Jeg har aldrig læst noget af Spinoza, han
har aldrig været mig sympathisk.
Pastor Christensen slog forvirret Blikket ned. Han
troede dog at vide, at Skovrideren var en Slags
Natur-philosoph, og det kunde han da huske fra sin
Studentertid, at Spinoza var Pantheisternes Patriark. Hvor
kunde det da være, at Harstorf ikke var en Beundrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
