- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
139

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

139

af ham? Han havde troet at gjøre saadan et godt Greb
med Navnet Spinoza, at dokumentere sig overfor
Kammerjunkeren som et godt Hoved, der forstod ham, og at
fortjene et bifaldende Blik fra de lyse Øine under de
mørke Bryn — og nu var han kommen saadan afsted!

Pastor Christensen var skuffet og bedrøvet, for han
led af en sælsom, ulykkelig Kjærlighed til denne
berygtede Kjætter af en Skovrider, hvis forekommende
Væsen tiltrak ham uimodstaaelig.

Denne Kjærligheds Gjenstand havde imidlertid med
stor Omhu tændt sig en frisk Cigar.

— Nei, for Spinoza har jeg aldrig kunnet sværme.
Han var dog til Syvende og Sidst en rigtig flad semitisk
Optimist, der var hjertelig tilfreds med hele denne
Verden og fandt, at „Alt var saare godt" — ligesom Jehova.

— Ja, veed du hvad, Frederik, sagde Bjerring og
satte sig lidt mere opreist i den låve Lænestol, hvis
Læderpuder mer og mer havde slugt ham —: du veed
jo, jeg stikker ikke dybt og er ikke noiget kritisk
Hoved. Men det maa jeg dog sige, at allerede paa
Skolebænken fandt jeg, det var en temmelig ubegrundet
Selvros af Vorherre.

— De maa betænke, Hr. Bjerring, det var før
Syndefaldet, forklarede Præsten.

— Naa, clet kunde vel ikke udeblive, saadan som
Tingene nu en Gang var blandede, mumlede Bjerring,
der atter begyndte at drukne i Puderne.

— Ja, vi kan sagtens, William, sagde
Kammerjunkeren — for os er det gamle Testamente Hekuba. Men
de gamle Rabinere, for hvem hver eneste Sætning var en
Aabenbaringssandhed, de var anderledes i Klemme. I
alt Fald var det Tilfældet med den Mand, jeg mener,
den gamle Rabbi Méir. Han rystede paa sit graa Hoved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free