Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Alle befinder os underveis til noget Høiere og Bedre —
Bukken saavelsom Jægeren.
Han reiste sig.
— Men dette her truer med at føre os ind i altfor
dybe Materier, og jeg har det Indtryk, at denne Stue
er røget rigelig fuld. Mon det ikke vilde være
fornuftigt at trække lidt frisk Luft i Haven?
Dette Forslag mødte almindeligt Bifald, og ikke
mindst hos Rudolph. Siden Mødet med Skovrideren paa
Jagtgrunden havde lian en Sag paa Hjerte overfor
ham, og Haven frembød bedre Udsigt til en lille
Samtale under fire Øine end Værelset.
Dette Haab skuffedes da heller ikke. Han havde
ikke ventet længe, før han saae Kammerjunkeren
fordybe sig i en Undersøgelse af nogle høistammede Roser,
der fjærnede ham fra det øvrige Selskab. Da Harstorf
veltilfreds havde indført de nye Navne i sin Notesbog
og nu vendte sig om for at gaa videre, saae han den
unge Læge staa foran sig.
— Hr. Kammerjunker, jeg vilde gjerne tale et Par
Ord med Dem, hvis De har Tid.
— Saalænge De ønsker, Hr. Sten.
— Da De var saa venlig at overlade os Raabukken
— hvad jeg endnu ikke engang rigtig har takket Dem
for–
— Slet ikke nødvendigt, Hr. Sten.
— Jeg vilde dog gjerne gjøre det, skjøndt De, ærlig
talt, snarere beskjæmmede mig derved end gjorde mig
en Glæde.
Harstorf smilte.
— Det var ikke min Hensigt at beskjæmme Dem.
Men for ogsaa selv at være ærlig — jeg gjorde det for
at vise Dem, at min Intervention ikke havde Noget med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
