Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lU
Dyrestegen at skaffe. Egentlig har De altsaa ikke Noget
at takke mig for.
Rudolph rodmede og blev synlig forlegen. Han havde
den ubehagelige Følelse, at denne underlige Mand,
denne philosopherende Skovrider med en Hoftitel,
afviste ham og holdt ham høflig i Afstand derved, at han
ikke vilde modtage hans Tak.
— Naa, det var egentlig heller ikke for at takke Dem,
at jeg bad om en Samtale. Men De ytrede tilsidst, at
dette ikke maatte skabe noget Præcedens.
— Ja?
De kraftige, mørke Øienbryn trak sig uvilkaarlig lidt
sammen — kun meget lidt, men dog umiskjendelig.
Harstorf var overrasket og noget skuffet. Den unge
Mand havde behaget ham ganske godt — men hvad
havde han nu for? Vilde han bestride, at
Indsænk-ningen ved Skovranden var udelukket fra hans
Jagtgrund? Maaske havde den gamle Lars Persen bundet
ham Noget paa Ærmet? ....
— Det kunde der naturligvis aldrig være Tale om,
Hr. Kammerjunker. Jeg vilde kun sige til Deres
fuldkomne Beroligelse, at selv om et Dyr skulde forvilde sig
ud paa de Enge og Marker, der utvivlsomt hører til
den Jagtgrund, jeg har forpagtet — selv da vil der ikke
ske det Noget.
Øienbrynene, der allerede havde glattet sig, gik nu
tilveirs, og Læberne lyste i den graa Knebelsbarts
Skygge med deres mest velvillige Smil.
— Ja men, Hr. Sten — det er virkelig mer, end man
kan forlange af Dem.
— Maaske en Smule mer. Men jeg folte allerede i det
Øieblik, at jeg ikke kunde skyde Dyrene bort for Dem,
og siden har jeg haft Tid til at tænke derover og — ja,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
