Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
pathetiske Aare. Han blev ved med sin
„Moralprædiken" og foreholdt den utaknemmelige Ven, hvilket
uforskammet Svineheld han overalt og altid havde med
sig. Hvorlunde Forsynet havde kastet Olga —
„Husaren" — i Armene paa ham, lige netop, da han — efter
egen Tilstaaelse — var i Færd med at hengive sig til
en sentimental, ulykkelig Kjærlighed af reneste Vand,
hvilket for en ærlig Mediciner var den værste Blamage,
man kunde tænke sig. Man forestille sig blot: — en
ulyk-ke-lig Kjær-lig-hed! det usundeste,
naturstridigste, afskyeligste Produkt af en spiritualistisk
Overkultur! For denne Afgrund havde da, Gud ske Lov,
Bekjendtskabet med „Husaren" reddet ham. Og netop som
Husaren var i Begreb med at skamride ham, havde en
Ven, hvem han ikke vilde nævne, fordi han var
tilstede, reddet ham igjen ved at give ham Beviser for den
Elskedes Troløshed. Og endelig havde ogsaa her Alt
lagt sig saa gunstig tilrette for ham, som om det var
bestilt: først med den gamle Skov-Ane, som Røgteren
kurerede for ham, og saa her med Fru Bjerring–
— Jeg siger ikke, at det Altsammen er ganske
ufortjent. Jeg vil være retfærdig. Jeg anerkjender
udtrykkelig, at du undertiden har baaret dig fordømt behændigt
ad. Som nu her med denne Raabuk. Hvor let havde du
ikke ved den Historie kunnet lægge dig ud med
Skovrideren, der aabenbart nyder høi Anseelse i hele Egnen!
At du har benyttet dette Uheld til at aftræde ham din
Jagtret — det var et Mestertræk, ja det var sgu! Mit
Jægerhjerte bløder ved at miste Jagtgrunden, men mit
Doktorhoved siger: han har Ret, har han! Det har
vundet dig den gamle Særlings Hjerte — and no mistake.
Jeg kunde høre det paa hans Hilsen, selv Datteren
smilte til dig — mig gjaldt det Fanden gale mig ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
