- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
176

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176

som om hun haltede — det var deri, der jog hende
Blodet op i Kinderne.

I Virkeligheden havde hun haft et Anfald af
pludselig Aandenød med saa stærkt Sting i Brystet, al hun
var nær ved at besvime. Med meget Besvær havde hun
naaet Bænken, der lykkeligvis ikke var saa langt borte.

Men dette Anfald maatte holdes hemmeligt, for at
hendes kjære Onkel ikke skulde ængste sig. Brystsyge
var ingen ubekjendt Gjæst i Familien. En Broder af
hendes Moder havde søgt og fundet Helbredelse paa
Madeira, men i andre Grene havde denne Sygdom
krævet Ofre i en ung Alder; og skjøndt
Kammerjunkeren aldrig havde ytret sig derom, vidste Agnes
godt, at Onklen betragtede hende som et sårt Væsen,
hvis Liv var truet fra den Side. Men ikke fra den alene.
Ogsaa det vidste hun jo, at Onklen forlængst havde
gjennemskuet hendes stakkels Hjertehemmelighed og
var ligesaa vel underrettet om hendes ulykkelige
Kjærlighed til Hubert Juel, som om hun havde skriftet for
ham. Ungt Blod døer ikke let af ulykkelig Elskov, om
det end rinder mattere, det vidste den gamle
Verdensmand saa godt som Nogen. Men naar der ligger en
stærk Fjende foran en Fæstning, saa kan en lille
Forræder indenfor Murene være farlig nok; kun altfor
gjerne aabner han Fjenden en Laage. Del var Onkel
Frederiks Maade at se Sagen paa, og ofte havde et
ubevogtet Blik, et næsten ængsteligt Kjærtegn eller nogle
faa Ord, der ved deres Stemmeklang sagde mer, end
de skulde, forraadt den unge Pige, hvor bekymret den
Gamle var for hende. Derfor vilde hun for ingen Pris
have, at han skulde gjøres ængstelig ved dette
ubetydelige Ildebefindende — og saa havde hun da taget
Tilflugt til denne fromme Nødløgn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free