Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
VIII
Kjøretøiet liavde snart Lysningen bag sig og
rumlede nu langsomt videre i Skyggen mellem Granerne.
Rudolph forsøgte at bevæge den Brune til et livligere
Trav ved Hjelp af et Par Smaarap — men uden
synligt Resultat.
— Den er nok træt, bemærkede Agnes, — men nu
kan den jo snart gjøre sig til Gode i vores Stald.
Disse Ord voldte Rudolph stor Glæde. Han havde
forestillet sig sin Opgave saaledes, at der skulde gjøres
Holdt udenfor Skovridergaarden, for at Frøkenen
kunde stige af, og at han saa med et „Tak for
Kjøreturen, Hr. Sten!" kunde rulle videre. Men med den
landlige Gjæstfriheds Selvfølgelighed lod den unge
Pige til at forudsætte, at han spændte fra og kom
indenfor, ja vel endogsaa nød en Forfriskning — siden
en saadan jo var tiltænkt den Brune.
Hvilken overraskende Vending, efter at han blot for
en halv Times Tid siden havde afvist Haabet om at
møde Kammerjunkeren som altfor usandsynligt! Det saae
næsten ud som en Skjæbnens Førelse, og hans i og for
sig temmelig umotiverede, frydefulde Spænding skjulte
sig, saa godt den kunde, bag den tørre Bemærkning,
at Hesten egentlig ikke havde Grund til at være træt,
da den havde bedet i Stalden paa Juelsbo.
— Kommer De fra Juelsbo? er der Nogen syg der?
— Aa kun en Stuepige, Jomfru Paulsen.
Imod dette „kun" og imod hele Tonen kunde der
reises Indvending fra demokratisk Side. Frøken
Har-storf lod til at være en Erkearistokrat; for hun gjorde
aldeles ikke Mine til at være forarget, hun var
aabenbart simpelthen beroliget.
Rudolph Stens Landpraksis I. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
