Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
ikke gjerne forlade selve Hovedthemaet, Juelsbo, da
han deri saae en Mulighed for at komme paa Spor
efter Forholdet mellem Hubert Juel og Erna Bjerring.
Da det /nu snart viste sig, at Geheimeraad ind en ikke
lod sig bruge til dette Formaal, gjorde han en Omvei
over Vindslevholm (hvor han havde faaet saa dybt et
Indtryk af den gamle aristokratiske Dame), priste den
landlige Selskabelighed i Modsætning til den
kjøbenhavnske og udtalte den Formodning, at der sagtens
fandt et levende Samkvem Sted mellem de to
Herresæder, da Fru Bjerring jo var en Niece af
Geheime-raadinden.
— En Niece? Ja, naar man vil kalde det saadan.
— Ja, Hr. Juel kalder i alt Fald Fruen sin Kusine.
Men det er vel paa fædrene Side?
Altsaa de to Herrer havde talt sammen om Erna.
Agnes spurgte sig selv, om det maaske skulde have
noget at gjøre med Huberts Bagtanker ved at søge
Stens nærmere Bekjendtskab. Denne Gang var
Fristelsen stærkere; hun gik imidlertid standhaftig af Veien
for den og svarede ligegyldig:
— Ja og meget langt ude. Vi er jo allesammen her
lidt en famille.
— Ja, ikke sandt? Fru Bjerring kalder ogsaa Deres
Pleiefader Onkel — og saadan en Varme, hun taler
med om Onkel Frederik.
— Ja, det er sandt nok. Hun holder virkelig meget
af ham.
Tonen, hvori hun sagde det, og som svarede til det
understregede „virkelig", var den, hvormed man
anerkjender en god Eigenskab hos sin Fjende.
Rudolph skrev sig denne betegnende Omstændighed
bag Øret og ytrede, at det var da heller ikke saa
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
