Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
— Det var ikke andet end en Forkjølelse, der kun
vilde have opholdt mig en fem Minutters Tid, hvis ikke
Hr. Juel havde indbudt mig til at ryge en Cigar i hans
Værelse, hvor vi passiarede meget gemytlig sammen.
Jeg fandt, at han er en dannet Mand, og han var
overordentlig underholdende.
— Det kan jeg tænke mig. Saae De ogsaa
Geheimeraadinden?
— Nei, desværre, hverken idag eller i Onsdags, da
jeg ogsaa var hos Patienten og ligeledes nød Hr. Juels
Conversation.
Agnes undrede sig i al Stilhed over, at Hubert var
saa indladende overfor den unge Mand. Det lignede
ham slet ikke; han havde vist et eller andet Formaal
for Øie og vilde paa en eller anden Maade drage Nytte
af ham. Hun var slet ikke ophøiet over at nære en
temmelig brændende Nysgjerrighed i denne Retning,
og maaske kunde hun ogsaa til Dels have faaet den
tilfredsstillet, hvis hun havde ladet sig give nøiere
Beretning om de to Mænds Samtale — og Doktoren lod
ikke til at være uvillig dertil. Denne Fristelse undgik
hun imidlertid, og det kostede hende ikke engang stor
Selvovervindelse. For hun var bestemt paa at undgaa
Themaet Hubert Juel og spurgte hurtig, om Sten ikke
nok kunde huske Geheimeraadinden fra Selskabet paa
Vindslev,holm.
— Jo naturligvis! En meget distingveret Dame.
— Ja, det er det, de allesammen siger. Men Tante
Ottilie er meget mer end det.
Og Agnes begyndte at forkynde den gamle Dames.
Ros med stor Veltalenhed.
Dette kvindelige Sidethema havde kun ringe
Interesse for Rudolph. Paa den anden Side vilde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
