- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
183

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

183

neskelig Visdom var for ham den Darwin-Häckelske
Udviklingslære. Hvorledes kunde da en aandelig
hosstaaende og netop paa dette Omraade velinstrueret
Mand, som Kammerjunker Harstorf — hvorledes
kunde han fraraade en tørstende Menneskeaand at lædske
sig ved denne Livsenskilde og henvise ham til
Børnedrikken i den kirkelige Overtros gamle Kalk?

Ganske uforstaaelig var ham ogsaa Agnes’ Ytring
om Christendommens „billedlige Sandhed". For ham
gaves der kun een Sandhed, nemlig den sidst
reviderede Udgave af Naturvidenskaben, en meget
ubilledlig Gud, som ikke taler noget Billed ved Siden af sig.
Ellers havde han i saadanne Tilfælde altid den
Udvei paa rede Haand, at Folk, der tale paa den
Maade, er Halvmennesker; de kan ikke helt opgive deres
Barnetro, som endnu driver sit middelalderlige
Spø-gere i Baggrunden af deres iøvrig modernt oplyste
Intelligens. Men her vilde den ikke ret gjøre Fyldest. Om
han end ikke vidste, hvad hans Ledsagerske mente,
saa kunde han dog se paa hendes rolige Ansigt, at hun
selv vidste det, og at det her hverken dreiede sig om
Halvhed eller Uklarhed — og denne Følelse forhøiede
den Spænding, med hvilken han imødesaa
Bekjendtskabet med Hanenau Skovridergaard.

Den unge Pige var forstummet, og Rudolph følte
Forpligtelsen til at sørge for Conversationen hvile
tungt paa sig. Da Themaet Juelsbo aabenbart var
debatteret til Ende, saae han sig om efter et andet og
dermed var han endnu beskjæftiget, da Veien dukkede ud
af Granskyggen. Mellem de slanke Stammer af Bøgene,
hvis høihvalte Kroner lyste i Solskinnet og suste med
en fomøielig Bladeraslen, kom der en frisk Vind
strygende og oplivede endogsaa Hesten, der af sig selv slog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free